Et vredens barn

Åh, hvor var jeg boblende sur, den dag jeg købte domænet her. Det har jeg jo skrevet om her, men jeg er lige nødt til at tage en tur omkring det igen. Jeg har taget tilløb til det der med at starte en blog af flere omgange og i adskillige år efterhånden, men jeg har spændt ben for mig selv hver eneste gang, tilløbet tog fart. Nu er jeg længere end nogensinde, hvis man ser bort fra de rejseblogs, jeg har skrevet under et par udenlandsophold, så min familie kunne følge med i min gøren og laden. Statistikken fortæller mig godt nok, at cirka ingen læser med, men jeg har skrevet flere indlæg end nogensinde før, og jeg nyder tiden ved tasterne, hvor tankerne får lov at tage over. Det er faktisk mest det, der har trukket i mig, når jeg har forsøgt mig med sådan en internet-matriklen til mit tankespind. 

Men så gjorde jeg det altså; købte et domæne og begyndte at skrive om afskoling, fordi det er et begreb, der dækker over en omfattende og gennemgribende proces, jeg gennemlever i øjeblikket og formodentlig lang tid endnu – en proces, som jeg endda tænkte, at nogen kunne have glæde af at læse med om. Min vrede  fik afløb og blev til underafskoling.dk – et vredens barn, der tager udgangspunkt i et af de mørke steder i mig og min vej væk derfra. Vrede og frustration fik mig til at tage turen ud over rampen og søsætte en blog, men de blev ikke bare mit startskud, de er også blevet mine faste følgesvende, fordi jeg  definerede det her hjørne af internettet i forhold til, hvad det i hvert fald ikke er. 

Det klemmer lidt nu. Jeg har jo ikke lyst til at være sur og i opposition hele tiden, og efterhånden som der kommer fut i fingrene, vil jeg også gerne skrive om andre aspekter af livet, end dem der lige har med afskoling at gøre. Med god vilje kan det meste nok drejes på en måde, så det falder lidt ind under noget, der godt kunne hedde afskoling, men det er jo heller sjovt med sådan en semidækkende deklaration af, hvad der foregår her på matriklen. Ikke desto mindre er det sådan, det er lige nu. Og den røde tråd i mine indlæg her på adressen bliver forhåbentlig også, at de langt hen af vejen handler om at udfordre de gængse tænkemåder og livsindstillinger, vi er flasket op med for i stedet selv at tage stilling til, hvad livet er for en størrelse, og hvordan det bør leves. Så måske det bliver lommefilosofi og skolekritik i et blandingsforhold, der kan ligne det fra en gang Rynkeby-saft. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s